|
Cirkulære 14, 21. maj 2010 - Cabotagevejledningen
blev offentliggjort i dag
Cabotagevejledningen blev offentliggjort i dag. Den kan læses
her
Som tidligere nævnt deltog Danske Speditører den 17. maj i et afgørende
møde hos Transportministeren om den danske cabotagevejledning.
Meningerne var trukket hårdt op, men det mundede ud i en
tekst som alle parter kan leve med. Den meget omtalte sætning, ”at
cabotagekørsel er ulovlig, såfremt den udføres på en sådan måde,
at der skabes en permanent eller løbende aktivitet” tages nu
endeligt ud af vejledningen, hvilket vi er tilfredse med. Den
erstattes af følgende sætning: ”Den internationale transport,
der går forud for cabotagekørslen, skal have en sådan karakter,
at den ikke primært har til formål at give mulighed for at
anvende cabotagereglerne”.
Vi er naturligvis af den overbevisning, at en fuldstændig
liberalisering er det endelige mål, og vi vil i de kommende år
arbejde for at få denne liberalisering fuldbragt, men nu har vi
en brugbar vejledning, der skal anvendes af politiet til kontrol
af reglerne. Bødeniveauet forblev det samme, som det af
Trafikstyrelsen anbefalede niveau, nemlig på en bøde på 4000 kr.
for førstegangsovertrædelse.
Det blev ikke afgjort om man kan foretage flere cabotagekørsler
end tre på 7 dage. Cabotage skal altid foretages i tilknytning
med en international transport, men i princippet kan man efter
tre cabotagekørsler køre ud af det pågældende land, få en
international transport og komme ind i dette land igen.
Det følger af vejledningen, at den internationale transport,
der går forud for cabotagekørslen skal have en sådan karakter,
at den ikke primært har til formål at give mulighed for at
anvende cabotagereglerne.
Om den nye formulering i den danske vejledning kan virke
begrænsende vil naturligvis altid kunne prøves ved en domstol –
i sidste ende EU Domstolen. Vi mener dog, at den nye tekst
lægger sig meget tæt op at forordningen, der jo har forrang, og
trumfer al dansk lovgivning – og derfor er vi tilfredse med, at
vejledningen kunne komme alle parter i møde.
Vi kan leve med den nye formulering af vejledningen, der også på
mødet med Transportministeren fik indført en
revisionsbestemmelse, der i sagens natur heller ikke kan fratage
rettigheder, der fremgår direkte af forordningen.
Vejledningen vil i lyset af indhentede erfaringer både nationalt
og internationalt samt Kommissionens svar på løbende
forespørgsler blive taget op til revision senest ved udgangen af
2011, herunder i lyset af Kommissionens evalueringer.
Konkrete henvendelser vedr.
cabotagevejledningen kan rettes til
Peter Rejnholdt Petersen
Martin Aabak
maa@dasp.dk
|